Jubii, fast job og snart skal man være far. Det med navnene presser sig mere og mere på. Hmmmm, man kunne jo også kalde sin søn (hvis det bliver en søn) for Mingo....

Skiftedagen står udenfor døren og banker på. Mit barselsvikariat udløber snart og jeg må til at se mig om efter et andet arbejde. Denne gang bliver det bedre. Jeg har altid haft en tendens til at sætte mig mellem to stole og satse på for mange ting på en gang. Jeg vil for meget. Interesserer mig for for mange ting – på en gang. Og meget forskellige ting. Det er ikke fremmende for en karriere i arbejdslivet. Det er i hvert fald ikke noget, der ”booster” karrieren, lad os sige det sådan. Og ambitionerne dem har jeg jo, så det rigtige for mig det næste stykke tid vil helt sikkert være at fokusere. Fokusere på lige netop de 2-3 områder, hvor jeg har nogle af mine absolut stærkeste forcer. Finder jeg ind til de 2-3 områder, så vil det også blive lettere at finde og ”erobre” den rette stilling. Det er jeg overbevist om. Så kom bare an! Smid fortøjningerne og lad skibet ride på bølgen! SPLITTE MINE BRAMSEJL!!!

Det startede ved halv-tre tiden i nat. Eller det var ihvertfald deromkring jeg vågnede. Små klynkelyde var trængt igennem til underbevidstheden og havde kaldt mig tilbage fra drømmeverdenen. Først hørte jeg dem meget svagt. Eller rettere: Jeg troede at jeg hørte nogle lyde i natten. Jeg lyttede efter. Mine sanser skærpedes og med et var jeg lysvågen. Det var ret varmt da vi gik i seng, så vi havde ladet vinduerne stå åbne. Og ganske rigtigt. Nu trængte der lyde ind. Den slags lyde man som normalt fungerende væsen med dertilhørende naturdrifter bare ikke kan ignorere. Jo, den var god nok. Derude et eller andet sted var der nogen der ikke sov deres skønhedssøvn, men istedet fulgte deres drifter. Åh nej, tænkte jeg, bare lad mig være. Det er snyd! Jeg vil ikke høre på det! Skulle jeg gå op og lukke vinduerne? Nej, det ville blive for varmt. Og så var det at jeg for alvor begyndte at spidse øren. Nu vidste jeg med et, hvor lydene kom fra. Præcist. Og billederne begyndte nu at lægge sig tungt over min nethinde. Jeg kunne umuligt undslippe og ville være fanget indtil lydene atter ville høre op. Jeg kunne enten vælge at lade mig irritere over, den manglende søvnløshed, eller også kunne jeg vælge at lade lydene inspirere og nyde de billeder, som på magisk vis dannede sig på min nethinde. Jeg havde jo set hende flere gange før. En dejlig pige. Med et frækt udseende. Jeg har flere gange tænkt om hun mon var lige så fræk som jeg selv. Så vidt jeg vidste havde hun ingen kæreste, men boede sammen med en pige, som vistnok havde lejet et værelse i lejligheden. Eller havde hun? Var det en mandlig gæst deroppe eller var det ... Jeg turde næsten ikke tænke tanken til ende. Tænk sig hvis hun... Nej. Det ville være for vildt. Sådan blev tankerne ved med at kredse rundt. Jeg kunne se hende for mig. Forestillede mig hende uden tøj. Forestillede mig, hvordan hun gav sig hen. Lukkede øjne. Små svedperler. Varme. Kroppens kurver. Bed sig selv i underlæben. Halvåben mund. En let sitren. Hun klynkede højere og højere. Klynkene voksede til dybe støn. Indimellem kunne jeg høre tydelige ord. Det var frækt. Blev mere og mere desperat (eller hvad man nu kalder den tilstand). Måtte selv gøre noget. Kunne ikke vække kæresten, der sov sin skønhedssøvn ved siden af. Måtte tage sagen i egne hænder så at sige. Stod op... ... Selvom det til at begynde med havde irriteret mig at blive vækket på den måde, så udviklede det sig alligevel til en nat med nogle dejlige oplevelser. Oplevelser jeg nu kan leve videre med og holde for mig selv. Næsten da. Nu har jeg en hemmelighed. Med hende. Fra nu af vil jeg nyde at se hende på trappen. Hilse på hende. Udveksle blikke....

Nogen der ved hvordan man ændrer design/udseende på sin weblog?

Af en eller anden mærkelig grund føles det bare ikke rigtig, når herrer og damer deler toilet. Selvom det er i små aflukker, så føles det bare på en underlig måde ikke rigtig godt. Man kan jo stadig høre "fremmede" lyde...

Så det fascinerende program i aftes på DR 1. Jeg vidste ikke, at det faktisk kunne lade sig gøre at krydse et menneske og en chimpanse. Og at det allerede ER sket i Kina og USA ihvertfald. Endda for mange år siden - før genteknologien rigtig er blevet modnet. Prøv lige at leg med tanken! Jeg tør næsten ikke. Skrækscenarierne fra de aller-værste B-film lurer rundt om hvert eneste gadehjørne! Virkeligheden har endnu engang overgået fantasien.... Tak DR1 for et - ganske vist gammelt men også - godt dokumentarprogram. Nu er jeg blevet lidt mere overbevist om, at det en dag ender galt.

Det går lidt skidt for mit hold i DR's Tour-manager. Men det får mig til at følge ekstra godt med i ALLE etaper. Her inden bjergene er holdet sat med Armstrong (som kaptajn), Ullrich, Hamilton, Mancebo, Michael Rasmussen, Basso, Mayo, Virenque og Voeckler (ikke fordi jeg tror han klarer sig godt, men han beholder sikkert den gule trøje endnu en etape).

Jeg skal snart være "forælder". Men vi diskuterer meget hvad barnet skal hedde. Kender du det? Eller har du et godt forslag? Vi har snakket lidt om pigenavne: Astrid, Caroline, Mathilde, Emma drengenavne: Mads, Johannes, Martin

En af mine kedelega'er holder slanger, som han fodrer med mus og kyllinger. Han ligner selv en slange.

Jeg købte engang et Festina-ur (chronometer), fordi jeg så Festina-holdet i Tour de France (det var endda efter alle doping-skandalerne, så jeg burde have anet uråd!). Det er et elendigt ur. Selve urværket virker fint, men stopuret virker elendigt - det starter og slukker sig selv og bestemmer selv, hvornår det vil nulstilles (måske har de fået lavet stopurs-funktionen af en under-leverandør, der sjuskede med arbejdet, fordi han/hun var på en fler-årig kontrakt?!)

Kender du det, at nogle gange så klør røven så meget, at man får tynd hud af at klø igen? Og så gør det ondt når man skal tørre sig efter sine toiletbesøg?

Øv. Jeg keder mig på arbejde. Der INGENTING at lave. Derfor kan jeg skrive et par indlæg til dem der også sidder derude og keder sig. Så kan de kede sig over mit/mine indlæg. Jeg burde bruge tiden på at skrive ansøgninger til andre stillinger. Men kan ikke rigtig komme igang. Tror at bloggen er blevet min egen "overspringshandling". Som BS forklarede Signe om igår (iøvrigt et fornøjeligt program). Han er da for hård ham BS, hva?! En rigtig homo rationalus. Nå, nu vil jeg gå til frokost og kede mig sammen med mine kedelegaer.

Indrømmet. Jeg er vild med spil, der er skåret efter gode gammeldags principper. Især brætspil. Settlers er min favorit. Det er så simpelt og alligevel tilstrækkeligt sofistikeret til at kunne ligne virkeligheden på mange punkter. Og så er det et spil, der går ud på at vinde over hinanden ved at bygge og udvikle og handle sammen. Ikke kæmpe mod hinanden med krigeriske metoder. En god feature (og forretningsfidus for opfinderen af spillet) er, at spillet er delt op i flere versioner, som kan sættes sammen med grundspillet og spilles efter behag. Spillerne kan også selv vedtage nye regler eller ændre lidt på standardreglerne. På den måde er der flere spil i et spil. Og mange timers fornøjelse. Et fedt spil, der også kan anbefales til dem der ikke kan lide at spille ellers. Jeg kender ikke nogen, der har prøvet spillet og ikke har ladet sig fascinere i mere eller mindre omfang. Diplomacy er også godt. Det er som at spille skak syv spillere på een gang. Og så skal man lave en strategi, lægge planer, lave alliancer, lyve lidt og bryde nogle alliancer. Det er et spil, hvor det forventes at man på et eller andet tidspunkt (mindst) lyver for sine venner - eller hvem man nu spiller med. Og så simulerer det jo på fantastisk vis ikke bare den storpolitiske situation i Europa omkring århundredeskiftet, men også i mere generel forstand det politiske spil på mange niveauer - lige fra elevrådet og den lokale forening til EU's ministerråd og FN. Nå, ja. Så er der det magiske kortspil. Magic the Gathering. En all-timer. Bare synd, at det mest er børn, der spiller dette spil. Hvor er voksne menneskers evne og lyst til at leve sig ind i et univers bygget over en god historie og fantasi? Spillet er som at spille skak, hvor du ikke kender modstanderens brikker (deres egenskaber) og hvor du selv har ca. 5.000 mere eller mindre forskellige brikker at vælge imellem til din egen startopstilling. Fascinerende ikke? Og det bedste ved spillene?! Man er sammen med andre levende mennesker.